Mød os

Her er vi, Theis og Sune. 

Vi er fantastiske venner og vil verden så meget godt. 

Her deler vi lidt ud af os selv.

LEG, SJOV & DYB ALVOR

Holdet bag Escapeable består af Theis og Sune, som har sat deres forskelligheder i spil på den allermest konstruktive måde.

“Vi elsker spil og leg og vi er ovebeviste om, at vores oprigtige engagement er en afgørende forudsætning for at kunne rykke og inspirere virksomheder og mennesker.”

Tøv ikke med at tage fat i os!

Vi vil altid gerne drøfte muligheder og forespørgsler. Vi er klar til jer!

THEIS CHRISTENSEN

Theis holder farten og leverer altid på øverste hylde. Hans baggrund som filminstruktør har givet ham sans for detaljen og de visuelle oplevelser, som er en central bestanddel hos Escapeable. Theis udvikler ligeledes vores produkter og har altid nye ideer på hylden, som altid munder ud i spændende rejser for både medarbejdere og deltagere.

SUNE LYSTER

Sune findes altid smilende – og gerne i cirkusmanegen – når Escapeable er på farten. Han fornemmer altid stemningen i lokalet og ved, hvornår det er leg, og hvornår det er alvor. Derudover holder han organisationen i kort snor og sørger for, at hele maskinrummet er velsmurt og at alle møder glade på arbejde. Peace out!

ESCAPEABLES HEMMELIGE OPSKRIFT

Det hele startede med en sommerfest, hvor vi besluttede, at Theis’ gæster skulle have en sjov oplevelse. I løbet af dagen indrettede vi hans gæsteværelse til et interimistisk escaperoom med låste kommoder, landkort på væggen, stjernekikkert ud på træet i haven hvorpå der stod en lille kode. 

Det var hylende morsomt, og da vi besluttede at flytte det hele hjem til Sunes sommefest et par uger senere, forstod vi, at vi havde skabt et mobilt escaperoom… som samtidig rykkede relationer på rekordtid. 

Herfra gik det hurtigt. Vi købte 60 aflagte maskingeværkasser fra forsvaret. Disse kasser blev derfor dimensionsgivende for vores spil, mens vi under corona-lockdown sad i værkstedet og udtænkte hele spiloplevelsen. Vi testede løbende på alle, som vi kom i nærheden af, og fandt ud af, at frustration og irritation pga. for svære gåder ikke ikke var en specielt frugtbar tilstand, når vi gerne ville begejstre og udvikle på menneskers samarbejdsevner. Derfor vendte vil det hele på hovedet og gjorde alt intuitivt og ligetil. Dét hjalp!

I dag står vi med et koncept, som 10-årige børn sagtens kan løse (hvilket presser de voksne), men udbyttet ligger ikke i at løse kasserne hurtigt. Det er processen og vejen dertil, som er altafgørende, og denne proces har vi brugt langt tid på at forfine.

I dag er vi et en flyvefærdig virksomhed, som kan håndtere op til 1.000 mennesker på én gang. For et par år siden kunne vi kun klare 2 personer ad gangen. Vi tør godt sige, at vi er hamrende stolte af det, som vi har frembragt!

5.000 mennesker har nu prøvet Escapeable og grunden til ,at vi bliver nødt til at gøre dette her hver dag er, at vi hver gang ser det øjeblik, hvor folk sætter sig selv og hinanden fri af deres roller og mønstre. Et ubetaleligt øjeblik, som vi er blevet stærkt afhængige af.